tirsdag den 20. april 2010

De 3 bedst klædte til Coachella festivalen

Musik festivalen Coachella i Sydcalifornien, havde et stort udbud af kendisser, som hver især bragte deres 'signature style' til festivalen. Jeg har valgt de 3 bedst klædte kendisser ud:
Dita Von Teese holder sig trofast til 1950'er glamour stilen, med kjoler i blomsterprint, hatte på skrå og røde læber. Looket i midten har dog ikke den bedste pasform til hende, men jeg giver pluspoint, for modet til at kombinere sailor-bukser med en Madonna-bustier.

Whitney Port ser bare damn cute ud, med en lille rød kjole, et todelt shorts/bh-sæt og småmønstrede shorts.
Især looket i midten, skal man vist have en meget lang og tynd krop, for at kunne bære - heldigvis er det præcist, hvad Whitney har.

Selvfølgelig har Kate Bosworth en lækker festival stil, for hun er jo dronningen af 'casual lækker'.
Den hæklede nude-farvede kjole, kunne jeg nemt se gentaget med succes på Roskilde til sommer -og gerne med et par rå cowboylignende ankelstøvler. Dye-tie kjolen og og denim shortsene er ligeledes sikre hits til sommerens festivaler.

3 kommentarer:

SOFFE sagde ...

Rigtig fed blog :-)
Er blevet fast læser.

http://soffe-soffe.blogspot.com/

Lea sagde ...

Åh, jeg elsker bare Dita og Whitney! Jeg skal have Ditas stil, når jeg en gang er færdig med ikke at have penge til tøj :)

Sidsel/modeogmyter sagde ...

Tak Soffe - tjekker din blog ud med det samme:)

Ditas stil er for lækker - man skal være rimelig modig for at gå i hendes stil, fordi man vil skille sig ret meget ud -men på en super feminin og sexet måde:)