mandag den 18. marts 2013

Celebrities - Can They Make A Brand?




Jeg skriver ofte om kendte skuespillerinder, som måske mere er påklædningsdukker for modeverdenen end gode skuespillerinder – som f.eks. Kate Bosworth, Jessica Alba, Jessica Biel og til dels Diane Kruger. Jeg læste lige en ret god artikel ”Who Qualifies As A Hollywood Mocktress?” om emnet på Hollywood Reporter, som gennemgår fænomenet. Sidste år gik Jessica Alba til 43 events og blev betalt 100.000 dollars per gang (men kan I nævne hendes sidste film - nej vel)! Shit, det må være en behagelig - og kedelig - karriere.

Men hvorfor betales de kendte så meget? Ja bl.a. på grund af sådan nogle som mig (okay lige min blog er et sandkorn i en meget stor ørken) og de sociale medier, som elsker et nyt frisk look. Og nogle brand har bygget hele deres virksomhed op omkring kendissser, som den ekstravagante smykkedesigner Jason of Beverly Hills (ja navnet siger ligesom det hele), hvis smykker er blevet set på ALLE i Hollywood - fra Paris Hilton, Rihanna, P- Diddi, Justin Bieber, Katy Perry og mange flere og mærket er blevet en succes p.g.a. de kendtes brand-value, som smitter af på smykkemærket. Derefter tjenes pengene på de rige Hollywood fruer, sportsstjerner og pokerspillere (som bærer specielt designet WSOP armbånd), som gerne vil betale for at være en del af kendisklubben.

Ja fødekæden mellem modeverdenen og kendisser er meget solid og baseret på ren ’You scratch my back and I scratch yours’.

Billedet er af Katy Perry til et Jason of Beverly Hills event og indlægget er skrevet i samarbejde med Mediebureauet Firkløver.

Ingen kommentarer: