torsdag den 11. februar 2010

Reportage fra modeugen: Ryst posen!


Okey min rapport fra modeugen er bestemt ikke fyldstgørende - der må I nok hen på nogen af de større blogs. Men jeg vil da alligevel give mit besyv med.
Jeg var til showet i Operahuset igår, hvor der blev vist looks fra forskellige danske mærker. Der var selvfølgelig en masse modefolk, men stemningen var afslappet.
Til dette show begyndte en nagende følelse, som jeg har fået videre bekræftet i dag: dansk design er ikke innovativt nok.
Det var bestemt nogle gode looks, men INTET nyt. Farverne var nedtonede og subtile, og ellers var der slaskede haremsbukser og læder/pelslook.
Skoene var fra Friis&co - jeg undrer mig over at de fx. ikke brugte Camilla Stærk eller Toklum, som jo er stærkt dansk skodesign. Er det virkelig Friis&co vi vil fremvise, som dansk design til verdenspressen??
Stylingen var rigtig lækker - men direkte taget fra Alexander McQueens 'alien' look. Men selvfølgelig i en light version - igen: vær originale!
Jeg var ligeledes til NOBELESSE modeshowet i dag. Her blev der vist læderleggins ad libitum med lækre draperede silke og jersey toppe. Gennemført og luksuriøst lækkert. Men men men - alt for sikkert. Hvorfor ikke lave læderleggins i fx. kernelæder, hvidt læder eller rustrød læder? Dvs. brug samme opskrift, som fra de tidligere sæsoner, men med nogle helt nye krydderier. Der står finanskris skrevet overalt på den danske modeuge. Mange sikre og genbrugte looks. Ryst posen!

Ingen kommentarer: