mandag den 23. november 2009

Weekendsgenbrug - sko, krukke og bøger.

Da jeg havde et par timer til overs lørdag formiddag tog jeg et smut til det lokale loppemarked i Nordvest.
Jeg har for nyligt været på bogmesse, hvor jeg hørte forfatteren Colin Harrison blive interviewet og han talte simpelthen så levende og sjovt, at jeg måtte læse en af hans bøger. Og se hvad jeg fandt til 15 kr - en bog af Colin Harrison! Og klassikeren Kærlighed i Koleras Tid, der er en ultimativ kærlighedshistorie, som jeg stadig har til gode at læse.
Derudover fandt jeg et par snørestøvler fra H&M til 40 kr - de bliver rigtig fine til et par skinny jeans.


I min boligindretning prøver jeg at være moderne (aka Ikea) med et tvist af 1950-70'er retro fund fra loppemarkeder. Jeg fandt den limegrønne krukke til 25 kr - den passer så fint til mine nye limegrønne puder til sofaen. Jeg elsker shoppe i genbrugsbutikker og loppemarkeder. Man kan man shoppe igennem, uden at have brugt mere end 100 kr.


Ingen kommentarer: